Generalforsamling 2021
Beslutning om Klimavej

Indkaldelse til ordinær generalforsamling mandag den 30. august 2021 kl. 19.30 i Menighedshuset, Irlandsvej 47

Kære beboere i Hejmdal

Bestyrelsen indkalder hermed til foreningens årlige ordinære generalforsamling.

Som oplyst i ”Nyhedsbrev fra bestyrelsen”, dateret 20. april 2021 kunne vi heller ikke i år afholde den ordinære generalforsamling i den vedtægtsbestemte periode marts-april. Årsagen hertil var de gældende corona-restriktioner.

Bestyrelsen udsendte i samme nyhedsbrev det revisorgodkendte regnskab for 2020 med bestyrelsens forslag til budgettet for 2021, alt til orientering.

2020 var præget af de fortsatte overvejelser vedrørende en eventuel etablering af klimaveje i vores område. Den 31. august præsenterede HOFOR sit projektforslag. På baggrund af de af medlemmerne fremførte synspunkter på vores ordinære generalforsamling den 21. september 2020, afholdt bestyrelsen et møde med HOFOR den 30. oktober samme år med henblik på at undersøge mulighederne for justeringer af HOFORs projektforslag. Som anført i ”Nyhedsbrev fra bestyrelsen”, dateret 17. december, var der ikke nogen reel mulighed herfor.

Bestyrelsen mener derfor, at tidspunktet er kommet til at Hejmdals medlemmer træffer beslutning, om der skal etableres klimaveje i foreningens område, jævnfør dagsordenens pkt. 4:

Dagsorden ifølge vedtægternes §6

    1. Valg af dirigent

    2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år

    3. Aflæggelse af regnskab underskrevet af revisor(erne)

    4. Indkomne forslag, fra bestyrelsen: Beslutning om klimaveje (Se opsummering)

    5. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent og gebyrer

    6. Valg af formand (formanden er ikke på valg)

    7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant(er) (ingen er på valg)

    8. Valg af revisor(er) og suppleant (alene suppleanten er på valg)

    9. Eventuelt

Bestyrelsens opfordrer alle grundejere i Hejmdals område til at deltage i generalforsamlingen og dermed få indflydelse på de trufne beslutninger.

Hans Henrik Gabelgaard

Formand, grundejerforeningen Hejmdal

Nyhedsbrev april 2021
Klimavej og generalforsamling