1. 1 – hvad betyder det for dig at få en grøn vej med regnvandsbede? KLIMASIKRING MED GRØNNE VEJE
8. 15 14 I 2035 VIL DER VÆRE 2.000-3.000 VEJBEDE I KØBENHAVN
11. 20 21 Et grønt vejbed er en løsning til klimatilpasning af kloakken. Idéen er, at vejbedet tilbageholder regnvand, så der skabes mere plads i det eksisterende rørsystem, når det regner. Den enkelte grundejer har selv ansvaret for at sikre sin kælder mod tilbageløb fra kloakken – eventuelt med et højvandslukke. Men efter- som vejbedet reducerer mængden af regnvand i kloakken, kan risikoen for tilbageløb være mindre. KAN GRØNNE VEJBEDE SIKRE MOD SPILDEVAND I KÆLDEREN?
3. 4 5 En grøn vej er en vej, hvor der i vejarealet eller i tilknytning til vejen etableres anlæg til vandhåndtering med grønne planter på overfladen – heraf navnet ”grøn vej”. En grøn vej består typisk af vejbede, der etableres i vejarealet. Hvis der i området er råderet over et grønt fællesareal, kan det også blive en del af løsningen for at skabe ekstra volumen. Det afhænger ek - sempelvis af de lokale terrænforhold. HVAD ER EN GRØN VEJ? En grøn vej kan håndtere regnvand lokalt ved at rense og nedsive eller forsinke vejvandet til kloak. På den måde kan mængden af regn- vand, der ledes til kloak, begrænses - samtidig med at risikoen for overbelastning af kloaksystemet og oversvømmelse reduceres. Hvis regnvandet kan nedsives, vil det derudover betyde, at vi pumper min - dre regnvand til rensning sammen med resten af byens spildevand.
4. 6 7 Grønne veje er en del af de løsninger, der skal klima- og skybrudssikre København. Der er tale om overfladeløsninger, som håndterer og til - bageholder eller nedsiver regnvandet lokalt. Andre løsninger, som lige nu bygges rundt omkring i byen er f.eks. tunneler og skybrudsveje, der skal sikre, at store regnmængder hurtigt kan ledes væk, så oversvøm - melser ved skybrud minimeres. Udover at håndtere regnvand, er de grønne veje også med til at tilføre byen grønne elementer og kan i kraft af deres placering på vejen virke hastighedsnedsættende på trafikken. Det er generelt billigere at lave grønne overfladeløsninger end traditionelle rørløsninger, samtidig med at det begrænser behovet for at grave byen op og lægge nye større kloakrør. HVORFOR BYGGES DER GRØNNE VEJE?
6. 10 11 På overfladen ligner et vejbed et almindeligt grønt bed. Under over - fladen er vejbedet et spildevandsteknisk anlæg, der skal opsamle, rense og nedsive eller forsinke regnvand. Et standard vejbed måler ca. 8 x 2 meter, men kan variere afhæn - gigt af de lokale pladsforhold. Vejbedene ser typisk ens ud på over - fladen, og de anlægges med en kant tilsvarende den eksisterende fortovskant. Det tekniske anlæg under jorden har plads til et større vandvolumen og består af en faskine med filterjord på toppen, der renser vejvandet. HVORDAN SER ET GRØNT VEJBED UD?
7. 12 13 I korte træk strømmer vandet fra vejen ind i vejbedet i stedet for ned i kloakken, og vil herefter enten nedsive eller ledes fors - inket til kloak. På denne måde reducerer vejbedene trykket på de eksisterende rør under kraft - ige regnskyl, og der er derfor en mindre risiko for oversvømmelse med spildevand. Foran hvert bed er der placeret en brønd med indbygget sommer- og vinterlukke. I vinterhalvåret, hvis der saltes, åbnes vejbrønden, så det saltholdige vand løber direkte i kloakken og ikke ind i bedet, hvor det ville ødelægge beplantningen. HVORDAN FUNGERER ET VEJBED?
12. 22 23 HOFOR følger anvisninger fra Teknologisk Institut i forhold til eta - blering af vejbede i vejareal. Det betyder, at HOFOR altid anlægger vejbede mindst to meter fra skel og minimum fem meter fra bebyg - gelse (sokkel). Hvis disse afstandskrav overholdes, vil det ifølge Teknologisk Institut betyde, at regnvandet, der nedsiver fra vejbedene, ikke skulle medføre fugt i sokkel og fundament. PÅVIRKER VEJBEDENE RISIKOEN FOR FUGT I KÆLDEREN?
14. 26 27 Samarbejdet om udvikling og etablering af en grøn vej på private fællesveje sker i dialog mellem foreningens bestyrelse og HOFOR. Det er bestyrelsens ansvar at undersøge interessen for etablering af en grøn vej i foreningen. Foreningen udpeger en kontaktperson, der vare - tager kommunikationen og altid fungerer som bindeled til HOFOR. Udviklingen af en grøn vej baseres på HOFORs koncept – herunder vej- bedenes udseende, teknik, krav og placering. Foreningens unikke kendskab til området inddrages så vidt muligt i projektforslaget. Når et projektforslag er færdigt, er det bestyrelsens opgave at ind - hente mandat i foreningen til at indgå en kontrakt med HOFOR om at gå i gang med at etablere de grønne veje. HVORDAN FOREGÅR SAMARBEJDET MELLEM FORENINGEN OG HOFOR? VI VIL GERNE HØRE JERES MENING
9. 16 17 HOFOR sørger for at sætte planter, stauder og græsser i vejbedet. Der kan vælges mellem to typer plantesammensætninger under hensyntagen til at driftsopgaven ikke bliver for omfangsrig og om - kostningstung. Plantesammensætningerne er nøje udvalgt, og der er lagt vægt på, at planterne er robuste. Samtidig er det vigtigt at der skabes et solidt bunddække, så filterjord holdes på plads og planternes rødder opti - merer vejbedets evne til at optage og nedsive regnvand. Hvis beplantningen beskadiges eller går ud, som følge af ekstreme vejrforhold, sørger HOFOR for at plante nye planter. HVILKE PLANTER OG BLOMSTER KOMMER DER I VEJBEDENE?
13. 24 25 Vejbedene etableres som spildevandstekniske anlæg, der skal hånd - tere regnvand. Foreningen har derfor ingen udgifter til anlæg af vej- bedene. HOFOR er projektejer og betaler for rådgivning, projektering, etablering og drift. I tilfælde af skader på anlægget betaler HOFOR for reparation eller genopretning af anlægget. Hvis foreningen har yderligere planer eller ønsker til rekreative tiltag, nyt slidlag mm., vil det være for egen regning. Når en vej omdannes til en grøn vej, vil HOFOR nedlægge alle, eller en del af, de eksisterende vejbrønde på foreningens veje. Det betyder, at foreningen ikke længere har udgifter til drift af disse. HVEM BETALER OG EJER DE GRØNNE VEJBEDE?
10. 18 19 Når HOFOR anlægger vejbede, bliver de placeret i vejarealet, så de opnår den bedst mulige placering i forhold til håndtering af vejvandet. Men der er også en række andre forhold at tage hensyn til. Vejmyndigheden hos Københavns Kommune stiller trafikale krav, som ikke kan fraviges, herunder: adgang for renovation- og rednings- køretøjer, afstand til indkørsler og køre- eller svingkurver. Der skal desuden også tages hensyn til eksisterende ledninger i jorden (fx vand, spildevand, gas, elkabler, fibernet og fjernvarme). Når der anlægges vejbede optager det en del af vejarealet, og dette kombineret med de trafikale krav betyder, at antallet af parkerings- pladser på vejen bliver reduceret. HVORDAN BLIVER TRAFIK OG PARKERINGSFORHOLD PÅVIRKET?
15. 28 HOFOR Ørestads Boulevard 35 2300 København S Telefon 33 95 33 95 www.hofor.dk
2. 2 3 Hvilke planter og blomster kommer der i vejbedene? Kan grønne vejbede sikre mod spildevand i kælderen? Påvirker vej- bedene risiko for fugt i kælderen? Hvordan bliver trafik og parkeringsforhold påvirket? Hvem betaler og ejer de grønne vejbede? Hvordan foregår samarbejdet om planlægning og anlæg mellem grundejerforeningen og HOFOR? Hvorfor bygges der grønne veje? Hvad er en grøn vej? Hvor er der grønne veje? Hvordan fungerer et vejbed? Hvordan ser et grønt vejbed ud? FÅ SVAR PÅ DISSE SPØRGS- MÅL I DENNE FOLDER
5. 9 ma il to:dor st e@ tm f. kk .d k ] Brønshøj/Husum/ Vanløse Emdrup Utterslev Østerbro Nørrebro Vesterbro Vigerslev/Valby Amager Frederiksberg København NV HOFOR og Københavns Kommune udpeger i fællesskab områder, hvor det er nødvendigt med lokale løsninger, som en del af den samlede løsning til at håndtere regnvand i et område. Hvis en privat fællesvej bliver udpeget, starter et samarbejde med den aktuelle forenings bestyrelse om, hvorvidt foreningen er interesseret og, hvordan det mere præcist kan udformes. HOFOR har arbejdet sammen med grundejerforeninger, vejlaug, andelsforeninger, m.v. HVOR ER DER GRØNNE VEJE? Sundbyøster Sundbyvester Se de præcise placeringer på www.hofor.dk/baeredygtige-byer/groenne_veje 8
