Orienteringsmøde om klimaveje

Mandag den 3. februar 2020 kl. 19.30 i Menighedshuset, Irlandsvej 45

Nu begynder det indledende arbejde med etablering af klimaveje i Odins og Hejmdals områder.

I vil snart møde folk, der tager boreprøver, måler op osv. Derfor er tiden nu også inde til en mere samlet gennemgang af det kommende projekt med særlig vægt på, hvad der vil ske i 2020.

På mødet vil HOFOR, der er ansvarlig projektejer, orientere om det kommende arbejde, der hen mod sommeren planlægges at munde ud i et egentligt detailprojekt, som de to foreningers medlemmer så skal tage stilling til.

Det er HOFORs to projektledere Claus Mouritsen og Malene Almind, der står for præsentationen samt vil svare på de spørgsmål, I måtte have.

Det skal samtidig understreges, at der ikke på mødet kan træffes egentlige beslutninger vedrørende projektet. Den kompetence har kun Hejmdals og Odins respektive generalforsamlinger.

Ikke desto mindre vil spørgsmål og fremsatte synspunkter blive inddraget i det kommende arbejde. Det er derfor vigtigt, at så mange som muligt møder op for at blive orienteret samt give deres synspunkter til kende. Det er samtidig også vigtigt, at du møder op og informerer HOFOR og foreningerne, såfremt du har planer om en ny indkørsel eller en flytning af den eksisterende.


Med venlig hilsen


Hans Henrik Gabelgaard                 Nina Hein Svendsen

Formand GF Hejmdal                      Formand GF Odin

Related documents